Amerikanske opskrifter angiver ofte fahrenheit-temperaturer i stedet for celsius og cupmål i stedet for gram. Det kan godt give nogle udfordringer, hvis du ikke ligger inde med cupmål – eller som jeg synes, at det er lidt fjollet at stå og presse smør ned i et målebæger i stedet for bare at veje det af på en vægt  På samme måde kan det nogle gange være en hjælp at kunne omregne ml og dl til gram – eller omvendt, hvis køkkenvægten fx er løbet tør for batteri. Derfor har jeg samlet nogle af de sider på nettet, som jeg selv tager til hjælp i ny og næ.

I Den lille lommebog kan du finde en lang række nyttige måleomregninger – såsom hvad en spiseske svarer til i ml; hvor mange gram, der går på en dl af en række tørre ingredienser såsom mel og kakao; og hvordan du omregner mellem liter og engelske cups, pints og gallons.

Bloggen Mad med hjertet har en fin oversigt over de mest gængse bageingredienser omregnet fra amerikanske cups til gram – smør, sukker, flormelis, mel, brun farin og kakao. Du kan desuden se cupmål omregnet til ml, så du også kan få styr på de flydende ingredienser, og øverst finder du en liste over fahrenheit-temperaturer omregnet til celsius til ovnen.

En engelsk side med en tilsvarende oversigt, men med et større udvalg af ingredienser.

Med denne digitale beregner kan du nemt omregne en lang række ingredienser fra amerikanske kopmål til gram. Via dropdownmenuerne kan du vælge mellem flydende og tørre ingredienser og kopmål fra 1/8 til 2 kopper.

Denne oversigt er intet mindre end genial. Den er din redning, hvis du fx 1) lige står og mangler 20 g chokolade til opskriften; 2) har sendt manden/konen/kæresten i byen og glemte at sige, at det altså skulle være mørk chokolade 70 %; eller 3) som mig er lidt af en chokoladesnob og synes, at en rigtig chokoladekage skal have rigtig chokolade et eller andet sted i opskriften og ikke være lavet på kakao alene. Her får du simpelthen en oversigt over, hvordan du kan erstatte chokolade med forskellige mængder kakaoindhold med andre typer chokolade eller kakaopulver. Halleluja!

Cup til gram – og andre omregninger

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Facebook
Facebook
INSTAGRAM
PINTEREST
PINTEREST